Børn

Alle børn i alderen 0 til 5 år tilbydes helbredsundersøgelser hos lægen.

De første 2 undersøgelser hvor barnet er spædt, bliver det undersøgt grundigt fra top-til-tå, mens der ved de senere undersøgelser ofte fokuseres på enkelte områder.

Spædbarnet

Spædbarnet må gerne lige have spist, når det kommer til undersøgelse, så er det ofte mere tilfreds. Det gør ikke noget at barnet sover. Vi vil gerne høre om hvordan det går med spædbarnet og hele familien. Siden vil barnet blive målt og vejet og undersøgt fra top til tå. Barnet bliver efterfølgende vaccineret, dog ikke ved 5 ugers undersøgelsen.  Hvis barnet græder, er det hurtig overstået og barnet holder som regel op med at græde efter et halvt minut.

Det større barn

Det er en god idé at forberede det lidt større barn på, at det skal til lægen.  Vi vil spørge ind til barnets udvikling, familiens velbefindende, observere barnet mens det leger og pludrer/snakker og måle og veje og foretage en undersøgelse, som ofte er kort.  Hvis barnet skal vaccineres, foregår dette altid tilsidst når undersøgelsen er færdig. Det anbefales at man har fortalt barnet at det skal vaccineres (de 4- og 5-årige) . Lægen vil typisk selv fortælle barnet om hvad der skal ske. Lokalbedøvende plaster (EMLA-plaster) kan købes på Apoteket, men anbefales ikke til spædbarnet.