Gravid

Som gravid tilbydes du tre forebyggende undersøgelser hos lægen og en opfølgende undersøgelse efter fødslen.

Første undersøgelse 6-10 uger

Den første graviditetsundersøgelse er omfattende og indeholder bl.a. udfyldning af svangerskabs- og vandrejournal. Du skal medbringe/lave en urinprøve, der tages blodprøver, måles blodtryk, vægt og højde og du vil blive undersøgt på maven. Såfremt du ønsker undersøgelse for klamydia eller har blødning eller smerter, vil vi lave en gynækologisk undersøgelse.

Anden undersøgelse 25 uger

Snak om det hidtidige graviditetsforløb, og om de kommende måneder. Helbredsundersøgelse med vurdering af livmoders størrelse (udvendig), blodtryk, urinundersøgelse og vejning. Hjertelyd. Evt. blodprøve.

 Tredje undersøgelse 32 uger

Vurdering af den generelle trivsel, behov for aflastning, snak om den forestående fødsel og barselsperiode. Helbredsundersøgelse med vurdering af livmoders størrelse (udvendig), blodtryk, urinundersøgelse og vejning. Hjertelyd.

8 uger efter fødsel

Vurdering af din tilstand efter fødslen. Snak om prævention. Såfremt der er gener fra bristninger, problemer med at holde på vandet/afføring tilbydes gynækologisk undersøgelse. Hvis celleprøveundersøgelsen har været udskudt pga. graviditet, tilbydes dette også