Stress

Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand

Langvarig stress kan føre til alvorlige sygdomme, som f.eks. blodpropper og depression. Desuden er man mere udsat for ulykker, hvis man er stresset.

Stress er (kort beskrevet) en ubalance mellem ens energiniveau eller ressourcer og den mængden af belastninger eller krav, som man er udsat for. Kravene kan både komme fra omverdenen og fra en selv. Ved en alvorlig stresstilstand har man ofte været udsat for store belastninger gennem lang tid og længe følt sig drænet for energi.

Man taler også om, at en arbejdsplads kan have stress. En arbejdsplads med stress har en ubalance mellem arbejdspladsens samlede udfordringer og ressourcer. På en sådan arbejdsplads er der større risiko for at medarbejderne har eller får arbejdsbetinget stress. Symptomerne herpå er:

  • Højt sygefravær og stor personaleudskiftning
  • Manglende overholdelse af tidsfrister
  • Kvalitetsforringelse og faldende produktivitet
  • Samarbejdsproblemer og aggressiv adfærd
  • Dårlig kommunikation
Hvad er årsagen til stress hos den enkelte?
  • Problemer på arbejdspladsen, (for) store krav, mobning og chikane.
  • Et såkaldt “grænseløst” arbejde som breder sig ind i fritiden.
  • Manglende indflydelse på og/eller mening med arbejdet,
  • Vedvarende konflikter eller mangel på tid og/eller penge i familielivet.
  • Voldsomme hændelser som tab af nære familiemedlemmer, ulykker, skilsmisse eller andre store forandringer.
Hvordan foregår en konsultation om stress?

I forbindelse med en konsultation vedrørende stress, bruger vi sundhedsstyrelsens Stress-skema til at vurdere, graden af belastningstilstanden. Er man meget stresset vil man blive bedt om at udfylde skemaet igen ca. to uger efter første konsultation, for at kontrollere om det går den rigtige vej med stressniveuaet.

Ved sygefravær eller nedsat arbejdstid i forbindelse med stress